Ulm-perioden var opdelt i (i hvert fald) seks faser fra 1947 - 1968\cite[s. 10]{lindinger1991ulm} og havde udgangspunkt i Hochschule für Gestaltung Ulm (HfG). Ulm-skolens design påvirkede verden, inklusiv Danmark \cite{kunstindustrimuseet2004birth}.
Værdierne for HfG har ændret sig i løbet af de seks faser skolen har været igennem, og derfor er de beskrevet i dette afsnit.
Den første fase fik Inge Scholl, Otl Aicher, Max Bill Walter Zeischegg og andre sat idealer på plads. De ville lave en skole på universitetsniveau med en ny model for undervisning. Tyskland var præget af efterkrigstiden, og HfG ville uddanne en demokratisk elite. Som nævnt i Birth of the Cool\cite{kunstindustrimuseet2004birth}:
“HfG indgik i bestræbelserne på at skabe et nyt politisk forsvarligt Tyskland.”
Efter skolen var startet blev Max Bill rektor. Max Bill var tidligere studerende på Bauhaus, og skolen blev derfor også præget af dette. Skolen mål blev: \cite{lindinger1991ulm}
“To participate in the making of a new culture, from spoon to city”
De blev undervist sanse-baseret, hvilket mødte modstand hos de studerende, og selv rektor Max Bill så dette kun som en overgangsløsning.
I denne tredje fase blev “The Ulmer Modell” etableret. Der blev i høj grad fokuseret på et tæt forhold mellem design, videnskab og teknologi. I det teknologien nu var en faktor blev designerens syn på sig selv også ændret. Designeren var ikke længere “bedre end de andre”, men skulle arbejde på lige fod med de andre.
I 1957 forlod Max Bill, daværende rektor, hvor Tomás Maldonado overtog rektoratet. HfG skiftede året efter uddannelsekoncept. Man begyndte at fokusere på videnskab og teknik og distancere sig mere fra Bauhaus som var den oprindelige inspiration. I denne periode fokuserede ledelsen på at gøre projekter “værdifri”\cite[11]{lindinger1991ulm} og udelod altså spørgsmål omkring moral og æstetik. Designere og arkitekter, blandt andet Aicher og Maldonado, på HfG gjorde oprør.
Her prøvede Maldonado og Otl Aicher at balancere teori og praksis. De var med til at stedfaste “Ulm model of training”\cite[12]{lindinger1991ulm}. Den mere teoretiske del blev mere eksterimenterende end spekulativ og områder som elektronik og transport blev inddraget i pensum.
Skolen løb ind i finanicielle problemer og måtte lukke d. 5. December 1968, hvor de tidligere havde måtte skære ned på skemaer, og de studerende ikke vidste om de var i stand til at afslutte kurser.
Karakteristisk for Ulm-stilen er meget asketisk og nøgtern. Der bliver altid stræbet efter tidsløst design, og designet efter et økonomisk, produktionsrettet mål. Det karakteriseres dog ikke som Form follows function \cite[s. 8]{kunstindustrimuseet2004birth} som var veletableret i 1950’erne. De matematiske værdier fra Ulm modellen er også karakteristisk for stilen, hvor blandt andet det gyldne snit kan findes.
I 1960’erne og 1970’erne fortsatte danske designere i samme retning som de havde i Tyskland i 1950’erne\cite[s. 10]{kunstindustrimuseet2004birth}.