De Stijl (“Stilen” på hollansk, også kendt som Neo-plasticism) er en stilperiode der foregik mellem 1917 og 1931\cite[s. 149]{banham1980theory}, og havde fokus på funktionalisme, minimaliske og abstratkion. Medlemmerne af De Stijl var meget fragmenterde, og flere i bevægelsen havde ikke mødt hinanden, men var forbundet fordi de kendte van Doesburg der udgav et og kunne lide maleren Piet Mondriaan.
Konstruktivisme er en kunstform der bygger på idéen omkring de simple geometriske former som en objektiv virkelighed i sig selv. De Stijl er inspireret af denne.\cite[s. 44]{kirsten2014destijl}
De Stijl arbejdede med spirualiteten i abstraktionen. Gruppen indeholdte både malere og arktitekter hvilket de fleste medlemmer kunne acceptere, dog var der dem der protesterede som eksempelvis Piet Mondriaan\cite[s. 150]{banham1980theory}:
“You should remember that my things are still intended to be paintings…not part of a building.”
De Stijl mente at maskinen er et spirituelt produkt\cite[s. 151]{banham1980theory}.
De Stijl benytter sig af de tre grundfarver (rød, gul, blå) samt sort, hvid og grå. Derudover benyttes der rektangler, kvadrater og negativt rum ses som æstetisk. Derudover menes der at formelementerne ikke må være ens. Der menes at harmonien er baseret på viden omkring kontrast.\cite[s. 48]{kirsten2014destijl}.
I fysiske objekter ses disse principper stadig, og et godt eksempel er Rød og blå stol af Gerrit Rietveld.