Public Articles
Mobile standards research - part one: iOS
Seismic Design of Moment Resisting Steel Framed Buildings. An Investigation of the European Approaches
The research is focused on the investigation of the design methods of moment resisting steel framed structures (MRF) in seismic areas. The Eurocode 8, the main reference for earthquake design in Europe, allows four design approaches. Two of these (i.e. the lateral force method and the modal response spectrum), are based on linear finite element analysis, while the other methods (i.e. the pushover and the time history) are based on non-linear analysis. In the current design practice, linear analysis are preferred because they lead to a simpler structural modelling and to easy interpretation of the results. It is a common idea that Eurocode 8 should guarantee the same structural performance independently from the analysis method used. In order to state the validity of this idea it is useful to estimate with non-linear analysis the performance of an extended sample of structures designed with linear methods. In accordance to the research purpose, this paper shows and explains the preliminary results obtained analysing a single MRF.
Creating flight simulation educational game as method for stimulation students for learning and team working
and 3 collaborators
Programare Web - Proiect final
Brevkursus
Let n be a natural number and let S be a subset of {1, 2, ..., n} such that no pair of elements of S are relatively prime and no element in S is divisible by another element of S. Find the maximal number of S (as a function of n).
Besvarelse. Enhver delmængde S, der opfylder kravene, må bestå af et antal elementer, da der altid kan være minimum et element, og for n = 1 er størrelsen af S 1. Herefter arbejder vi med n ≥ 2. Hvert element i S må nødvendigvis have en største ulige divisor der er mindre eller lig n. 2 elementer i S kan ikke have samme største ulige divisor, da der i så fald kun er en faktor af en 2’er potens til forskel mellem de 2 elementer, hvormed det ene af de to elementer må dele det andet af de to elementer. Dermed må antallet af elementer i S være mindre eller lig antallet af ulige tal mindre end n, dvs. det maksimalt mulige antal elementer i S er reduceret til $\lceil \frac{n}{2} \rceil$.
Det vises nu at det kan lade sig gøre at udvælge en delmængde S på $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor$ elementer, der opfylder de ønskede krav. Der udvælges nu alle ulige tal mindre eller lig $\frac{n}{2}$. Dem er der netop $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor$ af:
Hvis $n\equiv 0 \ \pmod{\ 4}$ da er $\frac{n}{2}$ et lige tal, og da er der $\frac{n}{4}$ ulige tal mindre end eller lig $\frac{n}{2}$, og $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor = \frac{n}{4} + \lfloor \frac{2}{4} \rfloor = \frac{n}{4}$
Hvis $n\equiv 1 \ \pmod{\ 4}$ da er $\frac{n}{2}$ ikke et heltal, og da er $\frac{n-1}{2}$ et lige tal, og da er der $\frac{n-1}{4}$ ulige tal mindre end eller lig $\frac{n}{2}$, og $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor = \frac{n-1}{4} + \lfloor \frac{3}{4} \rfloor = \frac{n-1}{4}$
Hvis $n\equiv 2 \ \pmod{\ 4}$ da er $\frac{n}{2}$ et ulige tal, og da er der $\frac{n+2}{4}$ ulige tal mindre end eller lig $\frac{n}{2}$, og $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor = \frac{n+2}{4} + \lfloor \frac{0}{4} \rfloor = \frac{n+2}{4}$
Hvis $n\equiv 3 \ \pmod{\ 4}$ da er $\frac{n}{2}$ ikke et heltal, og da er $\frac{n-1}{2}$ et ulige tal, hvormed der $\frac{n+1}{4}$ ulige tal mindre end eller lig $\frac{n}{2}$, og $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor = \frac{n+1}{4} + \lfloor \frac{1}{4} \rfloor = \frac{n+1}{4}$
Der gælder for en ulige faktor x, hvor $1\leq x \leq \frac{n}{2}$, at der kan ganges med en 2’er potens 2k, hvor k ∈ ℕ, så $\frac{n}{2}< 2^k x \le n $. Dette indses relativt nemt, idet: $1\leq x \leq \frac{n}{2}$, hvormed 2 ≤ 2x ≤ n. Hvis $2x>;\frac{n}{2}$ er vi færdige, ellers er $2\le 2x\le \frac{n}{2}$, hvormed vi igen kan gange igennem med 2. Dette gøres k gange, hvormed vi har et tal $\frac{n}{2}< 2^k x \le n $. Dette gøres for alle de $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor$ ulige tal mindre end eller lig med $\frac{n}{2}$, og disse tal bliver netop elementerne i S. Det ses at disse $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor$ tal netop opfylder kraverne: da de alle er lige er ingen par indbyrdes primiske, og da de alle har en forskellig største ulige divisor, kan ingen af tallene være ens, samt intet tal kan dele et andet, da der mellem det mindste og største tal er mindre end en faktor 2.
Nu argumenteres der for at dette er den størst mulige mængde: Vælges en ulige divisor større end $\frac{n}{2}$ ses at ganges en 2’erpotens på denne eller et hvilket som helst heltal større end 1, er det resulterende tal nødvendigvis større end n og kan dermed ikke være del af S. Dermed skal en sådan ulige faktor, hvis den indgår i et element i S, indgå som tallet selv. Det ses for et ulige tal at: gcd(y, y ± 2)=gcd(y, 2)=1 og gcd(y, y ± 4)=gcd(y, 4)=1 Dvs. inddrages et ulige tal i mængden S udelukkes der minimum 2 andre ulige tal, som heller ikke kan indgå som den største ulige divisor i et tal, da de er indbyrdes primiske. Hvis der ikke er flere end 2 ulige tal mindre end eller lig n, så er der kun 1 og 3, og 1 kan ikke indgå sammen med nogle andre elementer i S, da 1 deler alle tal. I tilfælde af overlap mellem de to nye ulige tal der udelukkes, da er antallet af nye ulige tal der kan inddrages stadigvæk ikke flere end dem der udelukkes, og dermed er det umuligt at gøre mængden større. Dermed er det maksimale antal elementer i S er $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor$, undtagen i tilfældet n = 1 hvor det maksimale antal elementer er 1.
A stack of boxes is stable if no box has a heavier box on top of it. If the stack above a box is stable, we can move that box to the top of the entire stack. This is called a move. We start with a stable stack which for every positive integer k ≤ n contains k boxes weighing k each, and place a box weighing n + 1 to the top of the stack. How many moves do we need to make in order to make the entire stack stable?
Besvarelse. Lad an betegne antallet af træk det kræver at gøre hele stakken stabil for n = 1. For et givet n ≥ 2 betragter vi nu stakken. For at kunne foretage et træk med en af boksene med vægt n, skal hele stakken ovenfor være stabil, dvs. at alle bokse med vægt mindre end n skal flyttes oven over boksen med vægt n + 1, for ellers er der en boks med mindre vægt end n + 1 mellem boksene med vægt n og boksen ovenfor med vægt n + 1, og derfor kan der ikke udføres et træk med en boks med vægt n, da stakken ovenfor ikke er stabil. At flytte alle boksene med vægt mindre end n over boksen med vægt n + 1 så stakken fra boksen med vægt n + 1 og opefter er stabil, må netop kræve an − 1 antal træk, da det svarer til situationen for n − 1. Herefter er stakken ovenfor de n bokse med vægt n stabil. Dermed kan en af boksene med vægten n flyttes til toppen, hvorefter alle bokse med vægt mindre end n skal flyttes ovenfor boksen med vægt n på toppen, før der kan udføres et træk med den næste boks med vægt n. Dette skal gøres yderligere n − 1 gange, hvormed hele stakken er stabil. Dvs. at antallet af træk der kræves for at gøre hele stakken stabil må da være: $$a_n=a_{n-1}+n(a_{n-1}+1)=(n+1)\cdot a_{n-1}+n$$ Det ses at a1 = 1.
Det vises nu at an = (n + 1)! − 1 med induktion.
Induktionsstarten: For n = 1 ses ganske rigtigt at: $$(n+1)!-1=2-1=1=a_1$$
Induktionsantagelsen: Det antages at an = (n + 1)! − 1.
Induktionsskridtet: Det ses nu for n + 1 at: $$a_{n+1}=(n+2)\cdot a_n + n+1=(n+2)((n+1)!-1)+n+1=(n+2)!-n-2+n+1=(n+2)!-1$$ hvilket netop er det ønskede. Dermed er antallet af træk det kræver for at gøre hele stakken stabil an = n!−1.
Let n be a positive integer. Find the smallest integer k with the following property: Given any real numbers a1, a2, ..., ad such that a1 + a2 + ⋯ + ad = n and 0 ≤ ai ≤ 1 for i = 1, 2, ..., d, it is possible to partition these numbers into k groups (some of which may be empty) such that the sum of the numbers in each group is at most 1. (IMO shortlist 2013)
Besvarelse. For et givet n og de reelle tal a1, a2, ..., ad, da må der gælde at for en fordeling ud i k grupper, at hvis der eksisterer to grupper, for hvilke summen af elementerne fra begge grupper er mindre end eller lig 1, da kan én gruppe indeholde alle elementerne fra begge grupper, og dermed er k ikke det mindste heltal med den beskrevne egenskab. For det mindst mulige k, vil det sige at summen af elementerne fra to vilkårlige grupper må være større end 1. Hvis man for alle mulige parringer af to grupper lægger elementerne sammen, får man ${k\choose 2}$ summer der alle skal være større end 1, idet der netop er ${k\choose 2}$ mulige parringer, og lægges alle disse summer sammen fås: $$(k-1)\cdot(a_1+a_2+ \cdots+a_d)$$ da hver gruppe tælles med netop (k-1) gange, da hver gruppe parres til alle de (k-1) andre grupper, og da alle tal a1, a2, ..., ad netop optræder i én gruppe, må alle elementer tælles med netop (k-1) gange. Da denne sum netop er ${k\choose 2}$ summer der alle skal være større end 1, og a1 + a2 + ⋯ + ad = n, da fås at for det mindste k må der gælde at: $$(k-1)\dot n=(k-1)\cdot(a_1+a_2+ \cdots+a_d)>{k\choose 2}\cdot 1=\frac{k\cdot(k-1)}{2}$$ og dermed fås at der skal gælde: $$2n>k$$ For et givet n, da ses at der for d = 2n − 1, findes elementer $a_1=a_2=\cdots=a_{2n-1}=\frac{n}{2n-1}>\frac{1}{2}$, hvormed det ses at der ikke kan være 2 elementer i en gruppe. Dermed har vi at k ≥ 2n − 1. Dermed fås for det mindst mulige k at: $$2n>k\ge 2n-1$$ og dette medfører at det mindst mulige k, der opfylder betingelserne er k = 2n − 1, da k er et heltal.
First partial cool down of the SPIRAL 2 LINAC
and 9 collaborators
Determination of the Dynamic and Acoustic Performances of Composite Materials Based on Innovative Resin Foam Cores
Rapport de stage
and 2 collaborators
Monografia - Gustavo e Gamaliel
and 1 collaborator
Empresas são entidades que têm como objetivo utilizar seus recursos para fazer a circulação de bens e serviços. Uma empresa é formada por diversas figuras entre elas: a estrutura, que corresponde a forma hierárquica de como a empresa se organiza; pessoas, que são responsáveis pela parte operacional e desenvolver as atividades da empresa; capital, que é o dinheiro envolvido e necessáario para funcionamento da organização.
Hoje, existem diversas formas de se conseguir capital para realizar as operações da empresa ou até mesmo ampliá-las, como por exemplo: financiamento bancário, BNDES, notas promissórias, debêntures, eurobonds, e também a abertura de capital.
IPO, do inglês Initial Public Offering, corresponde a primeira emissão de ações da empresa para a o mercado, ou seja, é ele que faz com que a empresa abra seu capital e passe a ter sócios anônimos. Esse é um processo muito grande e um passo muito importante na trajetória da empresa durante sua vida útil, e consequentemente envolve diversos agentes: bancos, escritórios de advocacia, auditoria, a própria empresa.
Dentre os diversos benefícios gerados pela abertura de capital, \citet{Ljungqvist_2004} como por exemplo, destaca o fato de que a empresa passará a ser negociada em um espaço organizado e favorável, que é a bolsa de valores, e o acesso ao capital do mercado, podendo ser alvo de investimento de grandes e pequenos investidores. Em contrapartida, o mesmo autor argumenta que a abertura de capital gera alguns ônus para a organização por exemplo: o fato de IPO poder ser um processo muito caro, ter várias práticas de governança prezando transparência, entre outras.
Além das vantagens e desvantagens, \citet{Stoll_1970}, \citet{McDonald_1972}, \citet{Logue_1973}, \citet{Ibbotson_1975}, \citet{Ljungqvist_2004} e muitos outros autores do mundo inteiro documentaram e deram destaque para dois fenômenos que envolvem a abertura de capital de uma empresa: a subprecificação no curto prazo e a subperformance no longo prazo.
A subprecificação no curto prazo, é um fenômeno em que o valor das ações lançadas para o mercado sobem consideravelmente ao fechamento do primeiro dia de negociação. Já a subperformance, é quando as ações têm uma performance inferior em relação as expectativas dos investidores.
\citet{Ljungqvist_2004} e \citet{Ritter_2002} argumentam a importância e a recorrência do fenômeno da subprecificação, onde, em seus estudos, foi possível detectar diversas evidências de que a subprecificação é um fato recorrente em IPOs em diversos países do mundo inteiro. Esses estudiosos também deram destaque para a importância do fenômeno, pois, um dos maiores objetivos de uma companhia ao realizar a abertura de capital, é angariar o maior número possível de recursos, e ao ser subprecificado, infere-se que a companhia deixou de arrecadar recursos que ela poderia ter conseguido apenas fazendo um lançamento de ação a um preço X, e agora esse preço X esta sendo praticado no mercado secundário ao final do primeiro dia de negociação.
Dada essa importância, diversos estudos propõe maneiras de se mensurar o IPO e consequentemente calcular o valor de dinheiro que a companhia deixou de ganhar ao fazer o lançamento de ação. Dentre esse métodos de cálculo destaca-se: a diferença percentual entre o preço pela qual as ações do IPO foram vendidas a investidores e o "volume de dinheiro deixado na mesa", ambos serão apresentados posteriormente, no decorrer dessa leitura.
Por mais que seja menos documentado, o fenômeno da subperformance também foi estudado por autores como: \citet{RITTER_1991}, \citet{Stoll_1970}, \citet{McDonald_1972}, e esses também encontraram recorrência e importância para o fenômeno, pelo fato de que os investidores também esperam retornos positivos de seu capital aplicado na companhia. Porém, diversos autores documentaram resultados positivos e acabaram tornando os estudos a respeito da subperformance mais subjetivos e questionáveis. Dentre eles, os estudos de \citet{BRAV_1997}, \citet{Dawson_1987} e muitos outros, tiveram destaque.
Como citado anteriormente, os estudos dos fenômenos da subprecificação e subperformance são de grande importância para o campo das finanças corporativas. Pois, como relatado o principal objetivo de uma empresa ao se transformar em uma empresa de capital aberto, é maximizar o volume de investimento angariados no mercado. De modo a otimizar suas operações ou realizar qualquer procedimento que esteja alinhado com alguma estratégia da organização. Lembrando que esse valor deve estar alinhado com os interesses do acionistas no longo prazo que buscam rentabilidade e valorização de seu dinheiro investido naquela empresa. Por isso, entender as principais causas e as teorias envolvidas nos fenômenos da subprecificação e da subperformance, poder mensurar esses eventos da maneira mais precisa possível de modo a torná-los mais tangíveis e também transpor informações fidedignas com a realidade do mercado, podem proporcionar melhorias nas precificações das ações por parte das companhias e maior entendimento por parte dos investidores, gerando uma angariação maximizada para a companhia e um retorno de acordo com a expectativa do investidor.
Brevkursus
Let n be a natural number and let S be a subset of {1, 2, ..., n} such that no pair of elements of S are relatively prime and no element in S is divisible by another element of S. Find the maximal number of S (as a function of n).
Besvarelse. Enhver delmængde S, der opfylder kravene, må bestå af et antal elementer. Hvert element i S må nødvendigvis have en største ulige divisor der er mindre eller lig n. 2 elementer i S kan ikke have samme største ulige divisor, da der i så fald kun er en faktor af en 2’er potens til forskel mellem de 2 elementer, hvormed det ene af de to elementer må dele det andet af de to elementer. Dermed må antallet af elementer i S være mindre eller lig antallet af ulige tal mindre end n, dvs. det maksimalt mulige antal elementer i S er reduceret til $\lceil \frac{n}{2} \rceil$.
Det vises nu at det kan lade sig gøre at udvælge en mængde på $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor$ elementer. Der udvælges nu alle ulige tal mindre eller lig $\frac{n}{2}$. Dem er der netop $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor$ af:
Hvis $n\equiv 0 \ \pmod{\ 4}$ da er $\frac{n}{2}$ et lige tal, og da er der $\frac{n}{4}$ ulige tal mindre end eller lig $\frac{n}{2}$, og $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor = \frac{n}{4} + \lfloor \frac{2}{4} \rfloor = \frac{n}{4}$
Hvis $n\equiv 1 \ \pmod{\ 4}$ da er $\frac{n}{2}$ ikke et heltal, og da er $\frac{n-1}{2}$ et lige tal, og da er der $\frac{n-1}{4}$ ulige tal mindre end eller lig $\frac{n}{2}$, og $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor = \frac{n-1}{4} + \lfloor \frac{3}{4} \rfloor = \frac{n-1}{4}$
Hvis $n\equiv 2 \ \pmod{\ 4}$ da er $\frac{n}{2}$ et ulige tal, og da er der $\frac{n+2}{4}$ ulige tal mindre end eller lig $\frac{n}{2}$, og $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor = \frac{n+2}{4} + \lfloor \frac{0}{4} \rfloor = \frac{n+2}{4}$
Hvis $n\equiv 3 \ \pmod{\ 4}$ da er $\frac{n}{2}$ ikke et heltal tal, og da er $\frac{n-1}{2}$ et ulige tal, hvormed der $\frac{n+1}{4}$ ulige tal mindre end eller lig $\frac{n}{2}$, og $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor = \frac{n+1}{4} + \lfloor \frac{1}{4} \rfloor = \frac{n+1}{4}$
Der gælder for en ulige faktor x, hvor $1\leq x \leq \frac{n}{2}$, at der kan ganges med en 2’er potens 2k, hvor 1 ≤ k ∈ ℕ, så $\frac{n}{2}< 2^k x \le n $. Dette indses relativt nemt, idet: $1\leq x \leq \frac{n}{2}$, hvormed 2 ≤ 2x ≤ n. Hvis $2x>\frac{n}{2}$ er vi færdige, ellers er $2\le 2x\le \frac{n}{2}$, hvormed vi igen kan gange igennem med 2. Dette gøres k gange, hvormed vi har et tal $\frac{n}{2}< 2^k x \le n $. Dette gøres for alle de $\lfloor \frac{n+2}{4} \rfloor$ ulige tal mindre end eller lig med $\frac{n}{2}$
The Spatial Logic of Intergroup Violence in Jerusalem
and 2 collaborators
Quality improvement of caster scheduling at Trinecke Zelezarny
Philosophie andine
Towards a De-Centralized Web Based Transportation Infrastructure
and 1 collaborator
Curriculum Vitae
Algebra
Iodometry-assisted Detection of Organic Peroxides in α-pinene SOA
Title
Childhood infection burden and vascular characteristics
and 1 collaborator
Historical Index Conversion Tracker Technical Documentation
@app.route("/some_name/<some_variable>/<path:some_path>"def some_name(some_variable, some_path):
Name | SQLite3 Type | Description |
PackageId | TEXT | The unique identifier attached to each package. |
Username | TEXT | The username of the user who checked out the package. |
CheckOutDate | TEXT | The date on which the user checked out the package. |
CheckInDate | TEXT | The date on which the user checked in the package. |
Name | SQLite3 Type | Description |
username | TEXT | The user's username. |
firstname | TEXT | The user's first name. |
lastname | TEXT | The user's last name. |
TEXT | The user's email address. | |
userclass | INTEGER | The user's user class. Determines permissions. |
password | TEXT | The user's password. Stored as a hashed string. |
Value | User Level | Page Rights |
0 | Corrections | Corrections |
1 | QC | Corrections and QC |
2 | Admin | Corrections, QC, and Admin |
Name | SQLite3 Type | Description |
PageId | TEXT | The unique identifier attached to each page. |
PackageId | TEXT | The unique identifier attached to each package. |
Flags | TEXT | The error flags attached to the page. |
Name | SQLite3 Type | Description |
PackageId | TEXT | The unique identifier attached to each package. |
Username | TEXT | The username of the admin user that uploaded the package. |
Date | TEXT | The date on which the admin user uploaded the package. |
Name | SQLite3 Type | Description |
NotificationId | INTEGER | Auto-generated integer used to uniquely identify a notification. |
Message | TEXT | The message displayed in the notification. |
Username | TEXT | The username of the admin user who added the notification. |
Date | TEXT | The date on which the admin user added the notification. |
Name | SQLite3 Type | Description |
PackageId | TEXT | The unique identifier attached to each package. |
PLSSID | TEXT | The PLSSID attached to the package. |
NumPages | INTEGER | The number of pages in the package. |
Name | SQLite3 Type | Description |
PageId | TEXT | The unique identifier attached to each page. |
PackageId | TEXT | The unique identifier attached to each package. |
Flags | TEXT | The error flags, if any, attached to the page |
Name | SQLite3 Type | Description |
PackageId | TEXT | The unique identifier attached to each package. |
Username | TEXT | The username of the QC or admin user who QC'd and approved the package. |
Date | TEXT | The date on which the QC or admin user approved the package. |
Name | SQLite3 Type | Description |
name | TEXT | The name of the table whose sequence is being tracked. |
seq | INTEGER | The current value of the sequence. |
RMA useful papers
Comparative analysis of synchromodality in European ports with focus on the Port of Hamburg
and 2 collaborators
‘Synchromodality is at the actual time of performance the most efficient and most appropriate transport solution in terms of transport costs, duration as well as sustainability. Within the concept of synchromodality the configuration of the transport chain is not pre-defined before the transport starts but flexible. Thus, the configuration of the transport chain (mode choice) can be adapted according to the infrastructural and capacitive conditions at the actual time of transportation. This is made possible through a collaboration of all transport modes, the required terminal facilities as well as other actors involved that exchange real-time information on capacities and schedules. Thereby the collaboration is under the governing of a central institution that monitors the interactions between the different actors as well as provides the necessary information technology infrastructure.’